Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 731/2026 · Bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver

BEK 731/2026 ст. 62

Almindelige regler om køreprøver

ДействуетОфициальный текст

I de tilfælde, hvor et kørekort til kategori B er påført kode 78 på baggrund af en praktisk prøve, der har været gennemført i et køretøj med automatgear, kan der udstedes nyt kørekort uden kode 78, hvis kørekortindehaveren gennemfører syv lektioner af den praktiske køreundervisning, jf. undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil). Ingen af de syv lektioner må være lektioner i kørsel på motorvej, jf. undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil), afsnit 7.16.

Stk. 2. Mindst fire af de syv lektioners køreundervisning, jf. stk. 1, skal gennemføres på offentlig vej.

Stk. 3. Køreunderundervisning efter stk. 1 og 2, skal være modtaget af en kørelærer, der er godkendt til at virke som kørelærer i kategorien og gennemføres som et sammenhængende forløb.

Stk. 4. Kørekortet påføres kode 148, jf. kørekortbekendtgørelsens bilag 3, afsnit III, der angiver, at den praktiske prøve er aflagt i et køretøj med automatgear, men at der er gennemført påkrævet undervisning i overensstemmelse med denne bestemmelse i et køretøj med manuelt gear.

Stk. 5. Køretøjer, der anvendes til den uddannelse, der er omfattet af denne bestemmelse, skal være forsynet med manuel gearkasse og skal opfylde bestemmelserne i bilag 1 for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori B.

Stk. 6. Kode 148 på kørekortet kan ophæves, hvis kørekortindehaveren aflægger en praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear, dog bortset fra praktiske prøver til kategori A1, A2 og A.