Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 731/2026 · Bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver

BEK 731/2026 ст. 35

Praktisk gennemførelse af den teoretiske køreundervisning

ДействуетОфициальный текст

Kørelæreren bekræfter ved sin underskrift på modulplanen, at modulerne er gennemført i overensstemmelse med denne bekendtgørelse og retningslinjerne i undervisningsplanen for den enkelte kørekortkategori. Har flere kørelærere undervist køreeleven, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion i modulet, underskrive erklæringen i modulplanen.

Stk. 2. Den undervisende kørelærer skal straks efter afslutningen af hvert modul i modulplanen med sin underskrift bekræfte, at der er undervist i indholdet af de omhandlede afsnit i undervisningsplanen, herunder bekræfte datoen for afslutningen af modulet og den faktisk anvendte tid. Er modulplanen i papirformat, underskrives der i kørelærerens eksemplar, mens den digitale modulplan kan underskrives ved hjælp af en digital løsning.

Stk. 3. Ved anvendelse af en modulplan i papirformat, må der ikke anvendes stempel, faksimilestempel, initialer eller lignende som erstatning for en underskrift.