BEK 718/2026 · Bekendtgørelse om kørekort
BEK 718/2026 ст. 127
Udstedelse af kørekort i forbindelse med forsøgsordningen til kode 78
Ansøgning om udstedelse af kørekort efter forsøgsordning om fjernelse af kode 78 efter erhvervelse af kørekort for kategori B, jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver, kan indgives endeligt til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.
Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal vedlægges et fotografi, jf. § 4. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 9. § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Opfylder ansøgeren betingelserne for udstedelse af et kørekort efter bestemmelserne i bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver om fjernelse af kode 78, udstedes et nyt kørekort med påtegning i talkodeform i henhold til bestemmelserne i bilag 3, afsnit III.
Stk. 4. For udstedelse af kørekort i medfør af stk. 1, betales et gebyr til Færdselsstyrelsen, jf. bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på Færdselsstyrelsens område.