Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 718/2026 · Bekendtgørelse om kørekort

BEK 718/2026 ст. 118

Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort

ДействуетОфициальный текст

Et kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet, i indtil 180 dage efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kørekortet skal være udfærdiget med latinske bogstaver eller være ledsaget af ét af følgende dokumenter: 1) Et internationalt kørekort udstedt i henhold til International konvention angående kørsel med motorkøretøjer, Paris af 24. april 1926, International færdselskonvention af 19. september 1949 eller Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik. 2) En bekræftet oversættelse til dansk, engelsk eller fransk, som er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil. 3) En bekræftet oversættelse til dansk, engelsk eller fransk, som er udfærdiget af en uddannet translatør eller lignende i Danmark.

Stk. 3. By-, land- og transportministeren kan efter indstilling fra Færdselsstyrelsen træffe nærmere bestemmelser om udvidelse af fristen for ombytning af kørekort udstedt af visse lande, jf. stk. 1.