Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 718/2026 · Bekendtgørelse om kørekort

BEK 718/2026 ст. 109

Generhvervelse af førerretten

ДействуетОфициальный текст

Er førerretten til lille lastbil (kategori C1), lille lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C1/E), stor lastbil (kategori C), stor lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C/E), lille bus (kategori D1), lille bus med stort påhængskøretøj (kategori D1/E), stor bus (kategori D), stor bus med stort påhængskøretøj (kategori D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) frakendt ubetinget i mindre end tre år i medfør af færdselslovens § 129 b, stk. 1, skal føreren ikke aflægge en kontrollerende køreprøve for at generhverve førerretten efter frakendelsestidens udløb. Er førerretten frakendt i medfør af færdselslovens § 129 b, stk. 1, nr. 2-4, jf. § 129 a, stk. 1, nr. 1, kan retten kun generhverves, hvis føreren har gennemført kursus i lastsikring og overlæs efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Er førerretten frakendt i medfør af færdselslovens § 129 b, stk. 1, nr. 1, eller 2-4, jf. § 129 a, stk. 1, nr. 2 og 3, kan retten kun generhverves, hvis føreren har gennemført kursus i køre- og hviletidsregler og brug af takografen efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen.

Stk. 2. Er førerretten til lille lastbil (kategori C1), lille lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C1/E), stor lastbil (kategori C), stor lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C/E), lille bus (kategori D1), lille bus med stort påhængskøretøj (kategori D1/E), stor bus (kategori D), stor bus med stort påhængskøretøj (kategori D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) frakendt ubetinget i tre år eller mere i medfør af færdselslovens § 129 b kan retten kun generhverves, hvis føreren består en kontrollerende køreprøve og har gennemført kursus i lastsikring og overlæs og kurser i køre- og hviletidsregler og brug af takografen.

Stk. 3. Kursus i lastsikring og overlæs og kurser i køre- og hviletidsregler og brug af takografen skal være gennemført inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af førerretten.

Stk. 4. Beståelse af kontrollerende køreprøve fritager ikke for gennemførelse af kurserne omfattet af stk. 1, 2. og 3. pkt.