Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 716/2026 · Bekendtgørelse om Ledningsejerregistret

BEK 716/2026 ст. 28

Krav til ledningsoplysninger, der udleveres gennem Ledningsejerregistret

ДействуетОфициальный текст

Ledningsejer skal udlevere oplysninger om en lednings eller et ledningstracés nøjagtighedsklasse, jf. stk. 2.

Stk. 2. Ved nøjagtighedsklasse forstås i denne bekendtgørelse: Kategori for nøjagtighed af angivelsen af et objekts placering i et koordinatreferencesystem.

Stk. 3. Nøjagtighedsklassen skal oplyses særskilt for den horisontale placering og den vertikale placering.

Stk. 4. Ledningsejer skal angive, at en ledning eller et ledningstrace har én af følgende nøjagtighedsklasser: 1) Ledningens eller ledningstracéets stedbestemmelse kan afvige med op til 0,25 meter. 2) Ledningens eller ledningstracéets stedbestemmelse kan afvige med op til 0,50 meter. 3) Ledningens eller ledningstracéets stedbestemmelse kan afvige med op til 1,00 meter. 4) Ledningens eller ledningstracéets stedbestemmelse kan afvige med op til 2,00 meter. 5) Ledningens eller ledningstracéets stedbestemmelse kan afvige med mere end 2,00 meter.

Stk. 5. Er en ledning eller et ledningstracé nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium eller kontinentalsoklen før 1. juli 2023, kan ledningsejer oplyse, at nøjagtighedsklassen er ukendt, hvis nøjagtigheden ikke kendes.