BEK 716/2026 · Bekendtgørelse om Ledningsejerregistret
BEK 716/2026 ст. 15
Forespørgsel om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret
Ved forespørgsel om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret betales et gebyr på 0,015 kr. pr. påbegyndt m 2 , der omfattes af forespørgslen, jf. dog stk. 2 og 3, og § 16.
Stk. 2. Gebyret for forespørgsler i Ledningsejerregistret kan maksimalt udgøre 230.000 kr. pr. kalenderår pr. forespørger.
Stk. 3. Gebyret for forespørgsler i Ledningsejerregistret, der samlet udgør under 100 kr. pr. kalenderår, faktureres ikke.
Stk. 4. Gebyret betales kvartalsvis bagud, jf. dog § 17. Overskrides betalingsfristen, kan der pålægges et rykkergebyr pr. erindringsskrivelse vedrørende betaling efter stk. 1. Rykkergebyret fastsættes i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser herom.
Stk. 5. Gebyret i stk. 1 og 2 reguleres i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning, hvor der tilstræbes balance på gebyrordningen set over en 4-årig periode.
Stk. 6. Fakturaer fremsendes digitalt enten som elektronisk postforsendelse eller på anden digital vis.