BEK 713/2026 ст. 19
Ændring af projektet og overdragelse af tilsagn om tilskud
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan efter ansøgning godkende projekt- og budgetændringer, på betingelse af at ændringen er i overensstemmelse med projektets formål, jf. dog stk. 4. Ansøgning om ændring skal være modtaget, inden projektperiodens udløb. Ændringen kan igangsættes forud for ansøgningstidspunktet for egen regning og risiko.
Stk. 2. Ansøgning om projekt- og budgetændring kan kun godkendes, hvis ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form fortsat overholder betingelserne i kapitel 3.
Stk. 3. Tilsagnsbeløb kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt.
Stk. 4. Tilsagnshaver kan inden for det samlede projektbudget og uden styrelsens forudgående godkendelse foretage omfordeling af budgetposter på op til 10 procent af det samlede tilsagnsbeløb eller op til 25.000 kr., dog maksimalt for i alt 200.000 kr.
Stk. 5. Styrelsen kan efter ansøgning godkende forlængelse af projektperioden. Ansøgning om projektforlængelse skal være modtaget, inden projektperiodens udløb.