BEK 708/2026 · Bekendtgørelse om vildtskader
BEK 708/2026 ст. 27
Regulering efter forudgående tilladelse
Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ræv i indhegninger med erhvervsmæssigt drevet fårehold i fårenes læmningsperiode.
Stk. 2. I indhegninger med hold af frilandsgrise og fjerkræindhegninger, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns og andefugle, som er forsvarligt indhegnede, således at ræv holdes ude, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i perioden 1. marts - 31. maj, herunder ved brug af fælder.
Stk. 3. I en afstand af indtil 10 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1 og i en afstand af indtil 10 m fra bebyggelse kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv ved brug af fælder i perioden 1. marts - 31. maj.
Stk. 4. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1 og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i perioden 1. marts - 31. maj med skydevåben.
Stk. 5. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af ræv kan ske med riflet våben eller haglvåben fra skydetårne eller skydestiger, som opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af ræv i medfør af en tilladelse efter stk. 1-3, kan ske i tidsrummet fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang.