BEK 708/2026 · Bekendtgørelse om vildtskader
BEK 708/2026 ст. 18
Regulering efter forudgående tilladelse
I egne, hvor gråkrage eller sortkrage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af gråkrage og sortkrage med skydevåben og fælder i perioden 1. februar - 15. april. Regulering må finde sted i tidsrummet fra 1 time før solopgang til solnedgang. Dog må regulering ved brug af fælder ske hele døgnet, jf. § 35.
Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af gråkrage og sortkrage kan ske ved brug af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle.
Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at gråkrage og sortkrage, der optræder i flok i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugtplantager og planteskoler og på marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager, må reguleres hele året.