BEK 673/2026 ст. 27
Alternativer til pligtige efterafgrøder og til husdyrefterafgrøder
En virksomhed kan anvende opsparede efterafgrøder, der er modtaget fra en virksomhed, som er afmeldt fra Register for Gødningsregnskab i perioden fra den 31. juli 2025 til og med den 30. juli 2026, fordi virksomheden ikke længere er registreringspligtig, jf. gødskningslovens § 5, stk. 2, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Den modtagende virksomhed er omfattet af et efterafgrødekrav i planperioden 2026/2027. 2) Den modtagende virksomhed også modtager den ophørende virksomheds arealer enten helt eller delvist. 3) Virksomheden, der modtager arealer og efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder eller opsparede efterafgrøder i medfør af stk. 1, skal indberette overdragelsen i skema for Gødningskvote og Efterafgrøder, jf. § 31, senest 10. september 2026. 4) Den afgivende og den modtagende virksomhed skal indgå en skriftlig aftale om overdragelse af opsparede efterafgrøder, jf. stk. 1. Dokumentation for aftalen skal opbevares i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol af den modtagende virksomhed.
Stk. 2. Den modtagende virksomhed skal senest den 10. september 2026 indberette modtagelsen af efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder eller opsparede efterafgrøder, jf. stk. 1, for at virksomheden kan anvende disse til at opfylde virksomhedens efterafgrødekrav i planperioden 2026/2027.