BEK 672/2026 ст. 9
Import, salg og anvendelse af meget giftige og giftige stoffer og blandinger
Den rekvisition, der er nævnt i lovens § 24, udleveres af politiet eller hentes digitalt på www.politi.dk.
Stk. 2. Rekvisitionen skal indeholde: 1) Rekvirentens navn, personnummer, adresse og telefonnummer. 2) Oplysning om stoffets eller blandingens betegnelse og mængde. 3) Nærmere angivelse af det formål, hvortil det pågældende stof eller den pågældende blanding ønskes anvendt, jf. lovens § 24, stk. 2, 1. pkt. 4) En erklæring om, at rekvirenten kun vil anvende stoffet eller blandingen til det anførte formål, vil opbevare stoffet eller blandingen forsvarligt og ikke vil overdrage stoffet eller blandingen til andre.
Stk. 3. Rekvisitionen skal være dateret og skal være underskrevet af rekvirenten personligt.