BEK 640/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til vådområder og lavbundsprojekter
BEK 640/2026 ст. 3
Anvendelsesområde m.v.
Der kan ydes tilskud til kommuners forundersøgelser til og etablering af vand- og klimaprojekter, jf. § 1, stk. 2, og kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter, jf. § 1, stk. 3.
Stk. 2. Der kan ydes tilskud til Naturstyrelsens forundersøgelser til og etablering af VKP-kvælstofvådområdeprojekter, VKP-lavbundsprojekter og VKP-fosforvådområdeprojekter, jf. § 1, stk. 2, nr. 1-3.
Stk. 3. Der kan ydes tilskud til lodsejeres, nationalparkfondes, jf. lov om nationalparker, og fonde med almennyttige natur-, miljø- eller klimaformåls forundersøgelser til og etablering af kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter, jf. § 1, stk. 3.
Stk. 4. Hvis forundersøgelser og etablering af kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter, jf. § 1, stk. 3, indebærer støtte til store virksomheder, er tilsagn om tilskud betinget af, at der fremlægges en beskrivelse af, hvordan situationen ville have været uden støtte (det kontrafaktiske scenario), dvs. den alternative aktivitet eller det alternative projekt med tilhørende dokumentation, som kan bestå af fremlæggelse af budget- og investeringsplaner med og uden støtte eller anden tilsvarende dokumentation.
Stk. 5. I forundersøgelser og kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter, jf. § 1, stk. 3, kan der ikke ydes støtte til ansøgere og lodsejere, der 1) ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af tilskud, som EU-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, 2) har modtaget EU-støtte eller nationalt finansieret støtte til de samme støtteberettigede udgifter, der er ansøgt om tilskud til i henhold til denne bekendtgørelse, 3) er en kriseramt virksomhed, eller 4) har påbegyndt projektet forud for indsendelse af ansøgning.
Stk. 6. En ansøger eller lodsejer, der ikke overholder artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed med senere ændringer 5) Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, EU-Tidende 2014, nr. L 78, s. 6, som senest ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/933 af 20. maj 2025, EU-Tidende, L af 13. september 2024. , er udelukket fra at opnå tilsagn om tilskud.