Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 638/2026 · Bekendtgørelse om gasselskabernes fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser

BEK 638/2026 ст. 8

ДействуетОфициальный текст

Følgende vigtige oplysninger skal være tydeligt fremhævet på forbrugernes fakturaer og være tydeligt adskilt fra andre dele af regningen og faktureringsoplysningerne: 1) Gasselskabets navn og kontaktoplysninger, herunder kontaktoplysninger til kundeservice samt en e-mailadresse. 2) Produktbetegnelse. 3) Datoen for kontraktens udløb, hvis det er relevant. 4) Oplysninger om muligheden for og fordelene ved at skifte leverandør eller produkt. 5) Et link eller en henvisning til Forsyningstilsynets sammenligningsportal for forbrugere. 6) Kontaktoplysninger til Energistyrelsen, der er den myndighed, der vejleder om forbrugerrettigheder, støtteordninger og sammenligningsværktøjer. 7) Oplysninger om forbrugerens rettigheder vedrørende tvistbilæggelse, herunder kontaktoplysninger til Ankenævnet på Energiområdet. 8) Oplysninger om forbrug af gas i faktureringsperioden. 9) En klar erklæring om, at alle energikilder også kan drage fordel af incitamenter, der ikke blev finansieret gennem de afgifter, der er angivet i opdelingen af prisen.