BEK 638/2026 ст. 2
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Energiydelser: Forsyning med gas inklusive transmission og lager, dvs. forbrugerens samlede ydelse eksklusive transportydelsen, jf. § 2, nr. 4-6. 2) Forbruger: Kunde, som køber gas til eget forbrug. 3) Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: Produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger. 4) Lager: Et anlæg, der anvendes til oplagring af gas, og som ejes eller drives af et gasselskab, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres hverv. 5) Transmission: Transport af gas gennem transmissionssystemer, der hovedsagelig består af højtryksledninger, bortset fra opstrømsanlæg og bortset fra den del af højtryksledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af gas, med henblik på levering af gas til kunder, men ikke forsyning. 6) Transportydelser: Alene distribution, hvorved forstås transport af gas med behørig gaskvalitet i distributionssystemer med lavt tryk.