BEK 636/2026 · Bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet
BEK 636/2026 ст. 26
Den offentlige eller private leverandør af ydelser og tilbuds indberetning af oplysninger vedrørende krisecentre efter § 109 i lov om social service
Oplysningerne efter § 25, stk. 1, skal indberettes hvert kvartal. Indberetningen skal ske senest den 15. i første måned i det efterfølgende kvartal, eller den første arbejdsdag herefter. Oplysningerne skal omfatte alle personer, der på indberetningstidspunktet har ophold på et krisecenter efter § 109 i lov om social service, samt ind- og udskrivninger for indeværende år.
Stk. 2. Oplysningerne efter § 25, stk. 2, skal indberettes hvert kvartal. Indberetningen skal ske senest den 15. i første måned i det efterfølgende kvartal, eller den første arbejdsdag herefter. Oplysningerne skal omfatte alle personer, der på indberetningstidspunktet har henvendt sig til et krisecenter efter § 109 i lov om social service med ønske om ophold, en indsats eller om at modtage voldsfaglig rådgivning.