Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 627/2026 · Bekendtgørelse om Ét Kontaktpunkt

BEK 627/2026 ст. 5

Definitioner

ДействуетОфициальный текст

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Ansøgning om videregivelse af sundhedsdata og andre relevante data: En samlet betegnelse for ansøgninger og tillægsansøgninger, der er omfattet af denne bekendtgørelse § 2, nr. 1-5. 2) Tillægsansøgning: Et tillæg til en ansøgning om videregivelse af sundhedsdata og andre data, når der sker eller forventes at ske væsentlige ændringer i et projekt, der tidligere har opnået godkendelse fra Ét Kontaktpunkt. 3) Videregivelse: En overførsel eller tilrådighedsstillelse af elektroniske sundhedsdata og andre relevante data fra én dataansvarlig til en anden selvstændig dataansvarlig, herunder forskere, forskningsinstitutioner, myndigheder og private virksomheder m.v. 4) Sundhedsdata: Helbredsoplysninger og genetiske data, som defineret i artikel 4, nr. 15 og 13, i forordning (EU) 2016/679, herunder oplysninger fra nationale sundhedsregistre og kliniske kvalitetsdatabaser, oplysninger fra patientjournaler og systemer, der supplerer patientjournalen samt oplysninger afledt af biologisk materiale. 5) Andre relevante data: Andre data end sundhedsdata, herunder øvrige fortrolige oplysninger i patientjournaler m.v., socioøkonomiske data, data om sundhedsvæsenets organisation m.v. 6) National analyseplatform: En samarbejdsmodel med understøttende digitale løsninger for dataansvarlige myndigheder, Ét Kontaktpunkt og databehandlingsmiljøer. 7) Databehandlingsmiljø: En teknisk og organisatorisk afgrænset it-platform, der anvendes til, at brugere kan tilgå, analysere og behandle elektroniske sundhedsdata og andre relevante data. 8) Metadatakatalog: Et katalog, der indeholder generelle oplysninger om, hvilke sundhedsdata og andre relevante data der kan ansøges om i Ét Kontaktpunkt og disses egenskaber. Et metadatakatalog indeholder ikke personoplysninger. 9) Kohorteudforsker: En selvbetjeningsløsning, som giver brugerne mulighed for at undersøge størrelse og egenskaber ved en population på tværs af flere datakilder uden at få adgang til personoplysninger. Brugeren angiver kriterierne for populationen til hver datakilde i kohorteudforskerens brugergrænseflade. Kohorteudforskeren foretager opslag i datakilderne, sammenstiller data og viser aggregerede resultater til brugerne i brugergrænsefladen. 10) Koblingsnøgler: En digital løsning til at sikre ensartet, projektspecifik pseudonymisering af sundhedsdata og andre relevante, herunder data på tværs af dataansvarlige.