Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 627/2026 · Bekendtgørelse om Ét Kontaktpunkt

BEK 627/2026 ст. 14

Databehandlingsmiljøer

ДействуетОфициальный текст

Et databehandlingsmiljø skal godkendes af Ét Kontaktpunkt og må først stilles til rådighed for behandling af sundhedsdata og andre relevante data, når godkendelsen er meddelt og databehandlingsmiljøet lever op til kravene, jf. stk. 2 og tillige har indgået aftale med Ét Kontaktpunkt.

Stk. 2. Kravene til databehandlingsmiljøer fastsættes i Ét Kontaktpunkts vejledning, der offentliggøres på Ét Kontaktpunkts hjemmeside.

Stk. 3. Ansøgning om at blive godkendt som databehandlingsmiljø skal indgives til Ét Kontaktpunkt. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om og dokumentation for, at databehandlingsmiljøet lever op til kravene, jf. stk. 2.

Stk. 4. Ét Kontaktpunkt skal træffe afgørelse om ansøgning om godkendelse af et databehandlingsmiljø senest 60 dage efter, at en behørigt udformet ansøgning samt dokumentation er modtaget.

Stk. 5. I særlige tilfælde kan Ét Kontaktpunkt forlænge sagsbehandlingstiden med yderligere 60 dage udover den i stk. 4 fastsatte frist, hvis Ét Kontaktpunkt vurderer, det er nødvendigt med yderligere sagsbehandlingstid. Ét Kontaktpunkt skal i vurderingen inddrage ansøgningens hastende karakter og kompleksitet samt antallet og omfanget af ansøgninger, der aktuelt er under behandling. Ét Kontaktpunkt giver hurtigst muligt ansøgeren meddelelse om udsættelse af sagsbehandlingstiden og om årsagen til udsættelsen.

Stk. 6. Ét Kontaktpunkt skal varsle allerede godkendte databehandlingsmiljøer om ændrede krav senest 6 måneder før, kravene træder i kraft. Varsling sker direkte til godkendte databehandlingsmiljøer. Kravene offentliggøres på Ét Kontaktpunkts hjemmeside.