BEK 622/2026 ст. 4
For de kommuner, hvor der fra og med 2026 efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, foretages en foreløbig afregning af tilskud og udligning på baggrund af kommunens egen beregning ved budgetvedtagelsen, skal beregningen af beskatningsgrundlaget til den foreløbige afregning ske på grundlag af det budgetterede provenu af indkomstskat for tilskudsåret, grundværdierne for tilskudsåret fra den statsgaranterede tilskudsudmelding og et af kommunen skønnet folketal pr. 1. januar i tilskudsåret opgjort i henhold til § 5, stk. 1.
Stk. 2. Ved den endelige afregning af tilskud og udligning for de kommuner, som for 2024 har valgt selvbudgettering, anvendes et endeligt beskatningsgrundlag baseret på grundværdier fra tilskudsudmeldingen for 2024 for alle kommuner.