BEK 608/2026 · Bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde
BEK 608/2026 ст. 17
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10 eller flere ansatte
Arbejdsmiljørepræsentanten er valgt af de ansatte, der ikke har ledelsesansvar, i virksomheden eller i et område af virksomheden til at indgå i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation. Arbejdsmiljørepræsentantens rolle er inden for det område, som arbejdsmiljøgruppen dækker, at repræsentere de ansatte i samarbejdet om sikkerhed og sundhed og i den forbindelse 1) bidrage med viden og erfaringer om de ansattes arbejdsmiljø, herunder være i kontakt med de ansatte og 2) bidrage med forslag til forebyggelse af risici i arbejdsmiljøet og løsninger på sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål.
Stk. 2. Arbejdsmiljørepræsentanten skal desuden 1) samarbejde med de øvrige medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen og 2) bidrage til at varetage arbejdsmiljøorganisationens opgaver.