BEK 603/2026 · Bekendtgørelse om arbejde med udvinding af mineralske materialer
BEK 603/2026 ст. 23
Straf og ikrafttræden
Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der 1) overtræder §§ 3-20, 2) ikke efterkommer påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller 3) tilsidesætter vilkår for en dispensation.
Stk. 2. For overtrædelse af §§ 3-9 og §§ 15-20 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.