Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 593/2026 · Bekendtgørelse om toldbehandling

BEK 593/2026 ст. 73

Opbevaring af højt beskattede varer i frizoner

ДействуетОфициальный текст

Højt beskattede varer må kun opbevares i frizoner uden for Københavns Havns varetægt, når virksomheden har fået Skatteforvaltningens tilladelse hertil.

Stk. 2. Opbevaringen er undergivet toldkontrol. Skatteforvaltningen fastsætter de nærmere kontrolforanstaltninger og kan bl.a. bestemme, at der skal føres et særligt regnskab over varerne, og at disse skal opbevares særskilt i godkendte lokaler, samt at virksomheden til de nævnte myndigheder forud skal angive enhver tilførsel og fraførsel samt overførsel til eller fra anden virksomhed.

Stk. 3. I virksomhederne må der ikke uden Skatteforvaltningens tilladelse fremstilles højt beskattede varer, og der må ikke tilsættes spiritus til vin.

Stk. 4. Skatteforvaltningen har til enhver tid ret til at foretage eftersyn i virksomhederne og til at efterse varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Virksomhedernes indehavere samt de i virksomheden beskæftigede personer skal yde Skatteforvaltningen bistand ved foretagelse af de nævnte eftersyn.

Stk. 5. Det i stk. 4 nævnte materiale skal på Skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til Skatteforvaltningen.

Stk. 6. Transport af højt beskattede varer i frizonen skal foregå under toldkontrol.