Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 593/2026 · Bekendtgørelse om toldbehandling

BEK 593/2026 ст. 43

Toldbehandling af befordringsmidler

ДействуетОфициальный текст

For de skibe, der er nævnt i § 42, stk. 2–8, og som medfører varer som ladning, skal der afgives en elektronisk deklaration af ladningen til Skatteforvaltningen. Deklarationen skal indeholde de oplysninger, der fastsættes af Skatteforvaltningen.

Stk. 2. Deklarationer for skibe nævnt i § 42, stk. 2, skal være afgivet ved ankomsten.

Stk. 3. Deklarationer for skibe nævnt i § 42, stk. 3, 4 og 8, skal være afgivet inden losning.

Stk. 4. Deklarationer for skibe, der afgår, skal være afgivet inden afgang.

Stk. 5. Deklarationer skal afgives af en af følgende personer: 1) Den ansvarlige for skibet. 2) Den, i hvis navn eller på hvis vegne, den ansvarlige for skibet handler. 3) Den eller de personer, som har indgået en kontrakt og udstedt et konnossement eller fragtbrev for varernes faktiske befordring. 4) En dertil bemyndiget person.