Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 592/2026 · Bekendtgørelse om anvendelse og tekniske krav til seriel operatørmåling

BEK 592/2026 ст. 17

ДействуетОфициальный текст

Viser egenkontrollen efter § 16, at en måleenhed har en fejlvisning, der overstiger den tilladte brugstolerance eller den maksimalt tilladte fejlvisning, skal elhandelsvirksomheden straks foranledige, at fejlen rettes. Kan fejlen ikke afhjælpes, skal måleenheden udskiftes, før den igen kan anvendes til seriel operatørmåling.

Stk. 2. Elhandelsvirksomheden skal i tilfælde af fejl i én eller flere måleenheder vurdere, om der kan være tale om en systematisk fejl, der berører andre måleenheder af samme type eller fra samme population. Er der indikation af systematiske fejl, skal virksomheden udvide kontrollen til et passende antal måleenheder fra den pågældende population.

Stk. 3. Elhandelsvirksomheden skal underrette Energinet, Energistyrelsen og den relevante netvirksomhed, hvis der konstateres fejl, der overstiger de tilladte grænser, samt orientere om iværksatte tiltag til fejlretning eller udskiftning.

Stk. 4. Energistyrelsen kan pålægge elhandelsvirksomheden at gennemføre yderligere kontrol af måleenhederne, herunder en fuld populationskontrol, hvis der er risiko for, at fejlene har bredere betydning.

Stk. 5. Fejlvisning konstateret i en periode, hvor en måleenhed har vist forkert, skal håndteres i overensstemmelse med Energinets forskrifter om estimering og regulering af forbrug.

Stk. 6. Hvis fejlen ikke er afhjulpet eller måleenheden ikke er udskiftet inden for 10 dage fra konstateringen af fejlen, skal Energinet foranledige, at leveringen til det serielle operatørmålepunkt afbrydes, medmindre den ansvarlige elhandelsvirksomhed på det serielle operatørmålepunkt kan dokumentere, at der er iværksat konkrete tiltag til afhjælpning.