BEK 592/2026 · Bekendtgørelse om anvendelse og tekniske krav til seriel operatørmåling
BEK 592/2026 ст. 14
Elhandelsvirksomheden, der leverer elektricitet til et serielt operatørmålepunkt, har ansvaret for målepunktet og måleenheden, herunder sikre at 1) betingelserne i § 3 er opfyldt, 2) målepunktet oprettes og vedligeholdes i datahub med de krævede stamdata og priselementer, 3) måleenheden opfylder de tekniske krav i § 13, 4) der hjemtages og indberettes måledata fra de serielle operatørmålepunkter samt eventuel produktion under det serielle operatørmålepunkt til datahub i overensstemmelse med Energinets forskrifter, og 5) der gennemføres egenkontrol i overensstemmelse med §§ 15-17.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden kan indgå aftale med en anden virksomhed om udførelsen af de opgaver, der følger af denne bekendtgørelse. Ansvaret for opgavernes varetagelse kan dog ikke overdrages.