Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 591/2026 · Bekendtgørelse om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte til Digital Sundhed Danmark

BEK 591/2026 ст. 7

Fremgangsmåde for overførslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte

ДействуетОфициальный текст

Sundhedsdatastyrelsen, sundhed.dk og MedCom skal afgive de oplysninger, som Det Forberedende Digital Sundhed Danmark eller Sundheds- og Kirkeministeriet måtte forlange i forbindelse med overførslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte til Digital Sundhed Danmark.

Stk. 2. Det Forberedende Digital Sundhed Danmark sender den 1. september 2026 en skabelon til den fortegnelse, der er nævnt i stk. 3.

Stk. 3. Sundhedsdatastyrelsen, sundhed.dk og MedCom skal senest den 15. oktober 2026 udfærdige og sende til Det Forberedende Digital Sundhed Danmark en fortegnelse over institutionens aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, herunder en værdiansættelse og principperne herfor af de aktiver og passiver, der skal overføres efter §§ 1-3. Fortegnelsen skal så vidt muligt udfærdiges ved brug af den i stk. 2 nævnte skabelon.

Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte fortegnelse sendes tillige til Sundheds- og Kirkeministeriet den 15. oktober 2026.

Stk. 5. Efter indsendelsen af de fortegnelser, der er nævnt i stk. 3, skal Det Forberedende Digital Sundhed Danmark indkalde til forhandlinger med Sundhedsdatastyrelsen, sundhed.dk og MedCom med henblik på fastlæggelsen af, hvilke aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte der overføres og værdien heraf.

Stk. 6. Såfremt der efter forhandlingerne, jf. stk. 5, opstår uenighed om indholdet af den i stk. 3 nævnte fortegnelse, træffer sundhedsministeren bestemmelse om, hvilke aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte der overføres og værdien heraf.