BEK 588/2026 ст. 18
Dispensationer
En ansøgning om dispensation skal indeholde den fornødne dokumentation, for at Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse, herunder navnlig oplysninger om: 1) Begrundelse for ansøgningen. 2) Køretøjets Euronorm. 3) Køretøjets alder og tekniske indretning. 4) Oplysninger om ansøgerens eventuelle øvrige køretøjer.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan anmode om yderligere oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for sagens oplysning, herunder oplysninger om relevante økonomiske forhold. Erhvervsdrivende kan anmodes om tilvejebringelse af årsregnskab for de foregående år samt beskrivelse af det pågældende forretningsområde.
Stk. 3. Hvis der søges om dispensation efter § 17, skal ansøgningen yderligere indeholde oplysninger om omkostninger forbundet med montering af et partikelfilter samt om det primære kørselsområde og kørslens art.
Stk. 4. Ansøgning om dispensation og dokumentation til brug for behandling af ansøgning om dispensation skal indgives via www.miljoezoner.dk, medmindre ansøgeren ikke er omfattet af eller er fritaget herfor efter reglerne i bekendtgørelse om forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere.
Stk. 5. Al dokumentation skal være på dansk, norsk, svensk eller engelsk.