BEK 584/2026 · Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud
BEK 584/2026 ст. 1
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Lønindtægt: a) Løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, herunder ferietillæg. b) Løn, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, som er optjent ombord på skibe m.v. registeret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), jf. sømandsbeskatningslovens §§ 5-8. 2) Det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold: Den ansattes eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold og fastsat på baggrund af en overenskomst, herunder lokaloverenskomst eller en aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. 3) Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse: Overskud før renter og andre finansielle poster, inklusive løn eller andre beløb, der er udtaget til eget forbrug og beløb, som er overført til virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens regler. 4) Lønloft: Det beløb, som fleksløntilskud, løn fra arbejdsgiveren og eventuelle andre indtægter, jf. § 3, stk. 3, højst kan udgøre, jf. §§ 12 og 13.
Stk. 2. Løn efter stk. 1, nr. 1, litra b, skal omregnes til bruttoløn efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.