BEK 580/2026 · Bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet for 2026
BEK 580/2026 ст. 17
Mindst 4 pct. af det samlede omdriftsareal på en bedrift skal være afsat til ét eller flere af følgende typer af ikke-produktive elementer og arealer, jf. dog stk. 4: 1) Landskabstræk som nævnt i § 14. 2) Søer med et areal på op til 2.000 m 2 , der er omfattet af § 3, stk. 1, 1. pkt., i naturbeskyttelsesloven. 3) Bræmmer på tre meter langs søer og vandløb som nævnt i § 6, der opfylder kravene til slåning efter § 13, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1363 af 25. november 2025 om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2026. 4) Markkrat i form af områder, der siden den 1. juni 2022 har fremstået som udyrkede arealer på op til 0,5 hektar, der på intet sted er smallere end ti meter, og som er dækket af mindst 75 pct. træer og buske fordelt på hele arealet. Markkrattet skal siden den nævnte dato have været omkranset af omdriftsareal, så dette areal på alle steder er mindst 5 meter bredt målt fra markkrattets yderkant. Markkrattet skal endvidere have indgået i opfyldelsen af kravet om ikke-produktive elementer og arealer i 2024, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1520 af 8. december 2023 om konditionalitet for 2024 og § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 944 af 31. juli 2024 om konditionalitet for 2024. 5) Braklagte arealer, der lever op til kravene efter § 18. 6) Småbiotoper i form af delområder på marken på op til 1 hektar, der efter den 31. december 2022 udlægges som områder uden landbrugsaktivitet.
Stk. 2. Et element eller areal som omhandlet i stk. 1, nr. 3-6, skal mindst udgøre 100 m 2 .
Stk. 3. Højst 20 pct. af en mark kan udgøres af markkrat og småbiotoper, som anvendes til opfyldelse af kravet i stk. 1.
Stk. 4. Kravet i stk. 1 gælder ikke for bedrifter, hvor mere end 75 pct. af omdriftsarealet anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder, og hvor disse arealer i kalenderåret opfylder følgende betingelser: 1) Arealerne jordbehandles eller omlægges ikke. 2) Arealerne får ikke tilført gødning ud over naturlig afsætning fra græssende husdyr. 3) Arealerne anmeldes i fællesskemaet med en eller flere af følgende afgrødekoder, jf. bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1341 af 21. november 2025 om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv med senere ændringer: a) 247 (Miljøtilsagn, græs (0 N), omdrift). b) 264 (Græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver (omdrift)). c) 285 (Græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver (omdrift)). d) 362 (Paludikultur, omdriftsgræs).