BEK 561/2026 ст. 95
Arbejdsløshedskassens registrering og indberetning af fravær og fritagelser m.v.
Der skal foretages registrering og indberetning om følgende personkreds: 1) Kontaktgruppe 1. 2) Dimittender, der står tilmeldt som arbejdssøgende (kontaktgruppe 8, tilmeldekategori 5).
Stk. 2. Årsager til fravær skal for egne medlemmer registreres og indberettes for hver af grupperne i stk. 1 i henhold til bilag 3 for så vidt angår følgende: 1) Sygemelding (sygdom – sygemelding). 2) Barsel (max 14 dage). 3) Midlertidigt fuldtidsarbejde. 4) Borgerligt ombud. 5) Jobrettet uddannelse (deltid). 6) Jobrettet uddannelse (fuldtid).
Stk. 3. For medlemmer, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet inden for de første 3 måneders ledighed, registrerer og indberetter arbejdsløshedskassen i denne periode endvidere følgende i henhold til bilag 3: 1) Uddannelse. 2) Ferie med feriepenge, feriedagpenge m.v. 3) Deltidsbeskæftigelse (20 timer eller mere/uge). 4) På vej på efterløn/fleksydelse (inden for 6 uger). 5) På vej på pension (inden for 6 uger). 6) På vej i job (inden for 6 uger). 7) Barsel inden for 6 uger. 8) Vejrlig eller materialemangel. 9) På vej på erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse (inden for 6 uger). 10) A-kasse: Undtagelse for jobsamtaler.
Stk. 4. Arbejdsløshedskassen kan for egne medlemmer i henhold til bilag 3 registrere oplysninger om: 1) Manglende pasningsmulighed uden for institutionens åbningstid. 2) Manglende pasningsmulighed inden for institutionens åbningstid. 3) A-dagpengemodtager modtager hjælp fra kommunen (f.eks. supplerende kontanthjælp). 4) Uddannelse under pulje til uddannelsesløft. 5) Jobsøgning (ansættelsessamtale) i udlandet. 6) Barsel. 7) Pasning af egne børn. 8) Pasning af syge m.v. 9) Værnepligt. 10) Ferie med ydelse. 11) Sorgorlov. 12) Arbejdsfordeling op til 6 uger. 13) Arbejdsfordeling over 6 uger.
Stk. 5. Registrering og indberetning skal finde sted samme dag, som årsagen til fraværet kommer til arbejdsløshedskassens kendskab, med mindre personen selv har registreret fraværet via Jobnet eller kommunen har registreret det. Arbejdsløshedskassen registrerer og indberetter oplysninger, jf. § 34, stk. 2 og 3.
Stk. 6. Oplysningerne, jf. stk. 2, 3 og stk. 4, nr. 1, 2 og 4-11, vises for borgeren på Jobnet.
Stk. 7. Oplysningerne, jf. stk. 2-4, videregives til borgerens kommune.