Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 561/2026 · Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet

BEK 561/2026 ст. 47

Kommunens registrering og online indberetning og modtagelse af »Min Plan«, uddannelsespålæg, kontrakt efter integrationsloven, beskæftigelsesforanstaltninger, krav til jobsøgning, status m.v.

ДействуетОфициальный текст

Data for personer omfattet af § 6, nr. 1, 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt modtagere af kontanthjælp omfattet af introduktionsprogrammet, som henvender sig til kommunen om hjælp eller har fået et uddannelsespålæg, videregives til Undervisningsministeriets ungedatabase. Der videregives følgende informationer: 1) Cpr.nr. 2) Ved oprettelse af abonnement: Ønsket startdato for underretninger fra ungedatabasen. 3) Ved ophør af abonnement: Slutdato for underretninger fra ungedatabasen.

Stk. 2. Ved modtagelse af besked om optagelse på uddannelse videregives for personer omfattet af § 6, nr. 1, 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og som har fået et uddannelsespålæg, følgende oplysninger til Undervisningsministeriets ungedatabase til brug for videregivelse til den uddannelsesinstitution, hvor personen er optaget på en uddannelse: 1) CPR-nr. 2) Støttebehov m.v. registreret af kommunen, jf. § 41, nr. 17, litra a-d. 3) Oplysninger om borger har en støtteperson eller en mentor, jf. § 41, nr. 17, litra e. 4) Kontaktperson i kommunen, jf. § 41, nr. 17, litra f.

Stk. 3. For personer, hvor der er oprettet et abonnement, videregives via det fælles it-baserede datagrundlag hændelser fra Undervisningsministeriets ungedatabase til personens kommune om optagelse, kontaktperson på uddannelsesinstitutionen, risiko for frafald, afbrydelse og gennemførelse på uddannelsen samt oplysninger om den uddannelsesinstitution det vedrører. Kommunen har pligt til at modtage disse hændelser.

Stk. 4. Oplysningerne om uddannelseshistorik samt deltagelse i forberedende grunduddannelse (FGU) og særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) vises på Jobnet for ansøgere og modtagere af kontanthjælp og dagpengemodtagere med uddannelsespålæg.