Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 561/2026 · Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet

BEK 561/2026 ст. 34

Kommunens registrering og indberetning af fravær og fritagelser m.v.

ДействуетОфициальный текст

Årsager til fravær eller fritagelse skal registreres og indberettes for hver af kontaktgrupperne og øvrige grupperinger i henhold til bilag 1. Årsager til fravær eller fritagelse, der fremgår af bilag 2, kan indberettes for hver af kontaktgrupperne og øvrige grupperinger i henhold til dette bilag. Fritagelser vedrørende ’Arbejdsfordeling op til 6 uger’ og ’Arbejdsfordeling over 6 uger’ registreres af kommunen i den kommune, hvor virksomheden omfattet af arbejdsfordelingsordningen er beliggende.

Stk. 2. Registrering og indberetning skal finde sted samme dag, som årsagen til fraværet kommer til kommunens kendskab eller godkendelse af fritagelsen finder sted.

Stk. 3. For hver person indberettes følgende oplysninger: 1) Identifikationsoplysninger for personen. 2) Fraværstypen. 3) Eventuel årsagstype. 4) Startdato for fraværet – for en sygemelding angives her første sygedag. 5) Slutdato for fraværet – for en sygemelding angives her sidste sygedag. 6) Anmeldelsesdatoen. 7) Eventuel kommentar fra sagsbehandleren (obligatorisk for visse fraværstyper). 8) For en sygemelding for personer omfattet af kontaktgruppe 1 og dimittender angives endvidere ledighedsgraden.

Stk. 4. Ved fejlregistreringer af fravær og fritagelser skal kommunen indberette en berigtigelse til registreringen. Ved indberetning af berigtigelser registreres også en kommentar om årsagen til berigtigelsen.

Stk. 5. Visse fraværstyper, jf. bilag 3, vises for borgeren på Jobnet.

Stk. 6. Visse fraværstyper, jf. bilag 3, videregives til personens arbejdsløshedskasse til brug for administrationen af dagpenge m.v.