Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 561/2026 · Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet

BEK 561/2026 ст. 16

Kommunens registrering og indberetning af målgrupper m.v. og ved til- og afmelding som arbejdssøgende

ДействуетОфициальный текст

Oplysninger om hvilken kontaktgruppe, en person er omfattet af, skal registreres og indberettes samme dag personen omfattes af kontaktgruppen.

Stk. 2. Når en person ikke længere modtager ydelse eller ikke længere er omfattet af en af de i § 15 nævnte grupper registreres og indberettes dette senest på hændelsesdagen, det vil sige den sidste dag personen modtager ydelsen eller er omfattet af en af de nævnte grupper. Hvis hændelsen først kommer til kommunens kendskab efter hændelsesdatoen, skal kommunens registrering og indberetning finde sted på den dato kommunen får dette kendskab med angivelse af den faktiske hændelsesdato.

Stk. 3. Registrering og indberetning efter stk. 1 og 2 foretages af den forvaltning i kommunen, der først får kendskab til hændelsen.

Stk. 4. Ved første henvendelse med anmodning om kontanthjælp sker registreringen i det fælles it-baserede datagrundlag med henblik på kommunikationen med ydelsescenteret.

Stk. 5. Hvis der er forskel på en persons opholdskommune og bopælskommune, skal opholdskommunen ændre myndighedstilknytningen i det fælles it-baserede datagrundlag.

Stk. 6. Følgende oplysninger skal registreres og indberettes i forbindelse med kontaktgrupper: 1) Identifikationsoplysninger for personen. 2) Dato for registrering. 3) Kontaktgruppen. 4) Startdato for at personen er omfattet af kontaktgruppen. 5) Slutdato, hvis en person ophører med at være omfattet af en kontaktgruppe. 6) Hændelsesdatoen, dvs. den dato, hvor personen faktisk blev omfattet af kontaktgruppen. Hændelsesdatoen registreres, hvis denne dato afviger fra registreringsdatoen.

Stk. 7. Oplysninger om skift til og afgang fra kontaktgruppe 1, 13, 23 og 25 videregives til borgerens arbejdsløshedskasse.