BEK 561/2026 ст. 144
Indberetning af socialoplysninger
Data på socialområdet indsamles hos kommunerne af Socialministeriet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager herefter relevante socialoplysninger fra Socialministeriet, jf. § 43, stk. 1, nr. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager socialoplysninger om personer under 71 år omfattet af lov om social service og som Socialministeriet indsamler oplysning om.
Stk. 3. For hver person modtager Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følgende: 1) Identifikationsoplysninger for personen. 2) Ydelse efter lov om social service. 3) Start- og sluttidspunkt for ydelsen. 4) For udsatte voksne og voksne med handicap modtages desuden oplysninger om målgruppe. 5) For udsatte børn og unge modtages desuden oplysninger om forældremyndighed.
Stk. 4. Oplysningerne anvendes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til analyse, statistik og forskningsformål, jf. §§ 21 og 38 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.