BEK 561/2026 ст. 110
»Min plan«, jobmål, indstilling af tilbud og jobrettet uddannelse
For medlemmer, hvor arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om, at betingelserne for at få jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er opfyldt, registrerer og indberetter arbejdsløshedskassen det som uddannelsesaktivitet, jf. stk. 2, samt som fraværsforhold, jf. § 95, stk. 2, nr. 5 og 6.
Stk. 2. For jobrettet uddannelse indberettes følgende oplysninger: 1) Identifikationsoplysninger for personen, der deltager i uddannelsesaktiviteten. 2) Arbejdsløshedskassekode for indberettende arbejdsløshedskasse. 3) Ansvarlig sagsbehandler og ansvarlig arbejdsløshedskasse. 4) Registrerende sagsbehandler og registrerende arbejdsløshedskasse. 5) Dato for registreringen i sagsbehandlingssystemet (indberetningssystemet). 6) Hændelsesdatoen, dvs. hvornår den begivenhed, der forårsagede registreringen faktisk fandt sted. 7) Unik nøgle for den enkelte uddannelsesaktivitet. 8) Angivelse af uddannelsesaktivitetens aktuelle status, hvis denne er »annulleret« eller »afbrudt«. 9) Hvis der er angivet status for en uddannelsesaktivitet, skal årsag til status og bemærkning til status/årsag angives. 10) Bevillingsramme (”Seks-ugers jobrettet uddannelse”). 11) Afholdelsessted. 12) Kontaktinformation til udbyder/virksomhed. 13) Beskrivelse af uddannelsesaktiviteten (kan registreres). 14) Aktivitetsudbyder/virksomhed ved CVR- og P-nummer. 15) Start- og slutdato for uddannelsesaktiviteten. 16) Gennemsnitligt ugentligt timetal og minuttal for den enkelte uddannelsesaktivitet. 17) Titel på uddannelsesaktiviteten. 18) Kursustype (afholdelseskategori). 19) Uddannelsestype – DUN/AMU, hvis en sådan findes. 20) Identifikation af uddannelsesaktiviteten. 21) Oplysninger om evt. praktik i forløbet.
Stk. 3. Kommunen har pligt til at modtage og behandle arbejdsløshedskassens registreringer af oplysninger om jobrettet uddannelse.