Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 546/2026 · Bekendtgørelse om beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde m.v.

BEK 546/2026 ст. 3

Beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde

ДействуетОфициальный текст

Kommunen skal sammen med personen udarbejde beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde med udgangspunkt i de oplysninger, som allerede foreligger i kommunen og med udgangspunkt i personens egen vurdering af den samlede situation. Beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde skal udarbejdes, således at personens sag er fuldt ud oplyst inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde skal, jf. dog §§ 5-7, indeholde oplysninger om personens 1) erfaringer og ressourcer i forhold til job og uddannelse, herunder personens CV, 2) personlige ressourcer, herunder familie, netværk m.v., 3) beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer i forhold til at komme i job eller uddannelse, 4) fremtidige ønsker til job og uddannelse, 5) helbredssituation, herunder oplysninger om igangværende undersøgelse eller behandling samt alle relevante helbredsmæssige oplysninger med dokumentation i form af lægeattester m.v., som allerede foreligger hos kommunen, 6) vurdering af helbredets betydning for job- og uddannelsesmuligheder, og 7) hidtidige forsørgelseshistorik med udgangspunkt i kommunens foreliggende oplysninger.

Stk. 2. Beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde skal endvidere indeholde oplysninger om kommunens hidtidige indsats for personen på beskæftigelsesområdet samt kommunens hidtidige sociale indsats for personen og personens familie, herunder en beskrivelse af indhold, formål og varighed. Kommunens og personens erfaringer med de enkelte indsatser skal fremgå af oplysningerne, herunder kommunens og personens opfattelse af årsagen til, at den hidtidige indsats ikke har kunnet bringe personen i job eller uddannelse.