BEK 541/2026 ст. 11
Bemyndiget repræsentant
En bemyndiget repræsentant udfører de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, vedkommende har modtaget fra producenten. Fuldmagten skal som minimum sætte den bemyndigede repræsentant i stand til 1) at sikre, at EU-overensstemmelseserklæringen, jf. § 13, og den tekniske dokumentation, jf. § 12, stk. 2, står til rådighed for myndighederne i ti år, fra det tidspunkt, hvor det elektriske eller elektroniske udstyr er blevet bragt i omsætning, 2) på anmodning at udlevere den nødvendige information og dokumentation til myndighederne, med henblik på at konstatere det elektriske og elektroniske udstyrs overholdelse af bekendtgørelsen, og 3) at samarbejde med myndighederne, hvis disse anmoder herom, om foranstaltninger der træffes for at sikre overholdelse af bekendtgørelsen for så vidt angår elektrisk og elektronisk udstyr, der er omfattet af repræsentantens fuldmagt.