BEK 534/2026 · Bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager
BEK 534/2026 ст. 3
Sager, hvor en arbejdsgiver anmoder om tidlig opfølgning
En arbejdsgiver, der via Nemrefusion anmoder kommunen om tidlig opfølgning efter § 7 c i lov om sygedagpenge, kan vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde. Dette sker ud fra tre spørgsmål: 1) Hvilke arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen. 2) Hvor længe har sygdommen påvirket arbejdet. 3) Er arbejdet forsøgt tilpasset den sygemeldtes tilstand.
Stk. 2. Lønmodtageren bliver ved et brev fra Nemrefusion orienteret om arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning. Lønmodtageren modtager endvidere de svar, som arbejdsgiveren måtte have afgivet efter stk. 1, nr. 1-3, og anmodes i et skema om blandt andet at oplyse, om lønmodtageren er indforstået med arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning samt at svare på de samme tre spørgsmål.