Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 525/2026 · Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

BEK 525/2026 ст. 17

Udbetaling af efterløn

ДействуетОфициальный текст

A-kassen skal digitalt samkøre medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst, omregnet til timer, jf. § 28 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, som har ligget til grund for acontoudbetalingen af efterløn efter § 14, stk. 3, med indberettede oplysninger om løntimer og indkomst i indkomstregisteret for den periode, indberetningerne vedrører.

Stk. 2. A-kassen skal senest på tidspunktet for samkøringen, jf. stk. 1, behandle de supplerende oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold, som medlemmet har afgivet efter § 16, stk. 1.

Stk. 3. Samkøringen sker efter afslutningen af hvert kvartal. Samkøringen kan tidligst ske fra den 11. i måneden efter afslutningen af kvartalet. I januar måned kan samkøringen dog tidligst ske den 18.

Stk. 4. Samkøringen efter stk. 3 kan for kvartalet, hvor medlemmet overgår til efterløn, eller kvartalet, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, ske for mindre end 3 måneder.

Stk. 5. Samkøringen med indkomstregisteret sker på baggrund af de samlede indberetninger om afsluttede lønperioder i det kvartal, efterlønnen er udbetalt for, jf. dog stk. 6. Er der i et kvartal ikke indberettet løntimer og indkomst i indkomstregisteret for en hel udbetalingsmåned, sker samkøringen alene for den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører. Samkøringen med indkomstregisteret for den resterende del af udbetalingsperioden sker i det efterfølgende kvartal.

Stk. 6. Samkøringen efter stk. 5 sker på baggrund indberetninger om afsluttede lønperioder for hver måned i kvartalet, hvis der i en måned foreligger en indberetning for mere end 128 løntimer, dog 104 løntimer for deltidsforsikrede.

Stk. 7. Der skal ikke ske samkøring, jf. stk. 5, for den måned, hvor medlemmet overgår til efterløn, når der i denne måned kun er foretaget indberetninger fra den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som medlemmet er ophørt at arbejde for.

Stk. 8. For et medlem, der arbejder på fast nedsat tid, skal der skal ikke ske samkøring efter stk. 5 af indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ansat på nedsat tid hos, hvis der i perioden er oplysninger om ferie eller sygdom.

Stk. 9. Der skal ikke ske en samkøring med indkomstregisteret efter stk. 5, hvis en del af indberetningsperioden efter lov om et indkomstregister vedrører den forudgående eller den efterfølgende måned og medlemmet ikke anmoder om efterløn for denne måned.