BEK 497/2026 ст. 68
Restriktive foranstaltninger indeholdt i Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine
Artikel 5ad i bilag 1, nr. 5 gælder for Grønland med de tilpasninger, der følger af stk. 2.
Stk. 2. Artikel 5ad, stk. 1, litra a, i bilag 1, nr. 5, sættes i kraft for Grønland med følgende ordlyd: »en juridisk person, en enhed eller et organ, der er etableret uden for Grønland, og som er et kredit- eller finansieringsinstitut eller en enhed, der leverer kryptoaktivtjenester, og som er involveret i transaktioner, der direkte eller indirekte letter eksport, salg, levering, overførsel eller transport til Rusland af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, varer eller teknologi som opført i bilag VII, XI, XX og XXXV til denne forordning, fælles højt prioriterede produkter som opført i bilag XL til denne forordning og skydevåben og ammunition, jf. bilag 1, nr. 8 til bekendtgørelse for Grønland om restriktive foranstaltninger mod Rusland og Belarus på Erhvervsministeriets område, jf. bilag XLV til nærværende forordning, eller«.