Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 495/2026 · Bekendtgørelse for Færøerne om euforiserende stoffer

BEK 495/2026 ст. 12

Særlige bestemmelser for euforiserende midler opført på liste A, B og C

ДействуетОфициальный текст

De i § 11, stk. 1, omhandlede varer kan under transit gennem færøsk territorium ved et omdestinationscertifikat af Lægemiddelstyrelsen efter forhandling med Landsapotekeren tillades omdestineret til et andet sted end det, der er angivet i udførselscertifikatet fra det land, hvorfra sendingen oprindelig er kommet.

Stk. 2. Ansøgning til Lægemiddelstyrelsen om omdestinationscertifikat indgives efter de i § 10, stk. 4, angivne regler. Ansøgningen skal endvidere indeholde oplysning om navnet på det land, hvorfra sendingen oprindelig er udført.

Stk. 3. Udleveringen af omdestinationscertifikatet er afhængig af, at det oprindelige udførselscertifikat, der ledsagede sendingen, afleveres til Lægemiddelstyrelsen forsynet med påtegning fra de statslige told- og skattemyndigheder om det faktisk indførte varepartis art og størrelse. Det pågældende udførselscertifikat vil af Lægemiddelstyrelsen blive sendt tilbage til vedkommende myndighed i det oprindelige udførselsland med påtegning om, til hvilket land sendingen er tilladt omdestineret.

Stk. 4. I øvrigt finder bestemmelserne i § 10 tilsvarende anvendelse, således at omdestinationscertifikatet betragtes som et udførselscertifikat.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse på postforsendelser eller på transport ad luftvejen; dog skal bestemmelserne, hvis vedkommende luftfartøj lander på færøsk territorium, iagttages i det omfang, hvori omstændighederne gør det muligt.