Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 481/2026 · Bekendtgørelse om energieffektiviseringsordning for overskudsvarme

BEK 481/2026 ст. 2

ДействуетОфициальный текст

Virksomheder, der er registreret efter momsloven, kan ansøge Energistyrelsen om at indgå i en energieffektiviseringsordning for ekstern overskudsvarme. Ansøgningen skal indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Ved eventuelle IT-problemer på ansøgningsportalen kan ansøgningen indsendes ved e-mail efter aftale med Energistyrelsen.

Stk. 2. Virksomheden skal udarbejde en energigennemgang efter ISO 50001:2018 med fokus på den del af virksomhedens overskudsvarme, som er produceret på overskudsvarmeafgiftsbelagte brændsler, herunder virksomhedens processer og anlæg, der genererer, opgraderer og transporterer overskudsvarmen til den ønskede fjernvarmetemperatur.

Stk. 3. Energigennemgangen skal omfatte en repræsentativ periode relateret til virksomhedens overskudsvarme.

Stk. 4. Energigennemgangen skal identificere mulige energieffektiviseringer, herunder energieffektiviseringstiltag, jf. § 5, stk. 1, relateret til virksomhedens overskudsvarme.

Stk. 5. Energigennemgangen skal være verificeret af et certificerings- eller verifikationsorgan, jf. § 7.