BEK 479/2026 · Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer
BEK 479/2026 ст. 6
Betingelser for anvendelse
Anmeldelse til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. § 5, skal indeholde oplysningerne angivet i bilag 2. Anmeldelsen vedrører tilsætning af de pågældende vitaminer eller mineraler til det pågældende produkt. En anmeldelse anses først for indgivet, når samtlige relevante oplysninger er modtaget i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Stk. 2. Vitaminer eller mineraler anmeldt i overensstemmelse med § 5 må tages i anvendelse 6 måneder efter, at tilsætningen til det pågældende produkt er anmeldt til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Stk. 3. Hvis anmeldelsen indeholder data, der allerede er vurderet og godkendt i et andet EU- eller EØS-land, må tilsætningen dog tages i anvendelse 3 måneder efter, at anmeldelsen er modtaget i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvis denne vurdering indgår i anmeldelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan forlænge perioden i stk. 3 til 6 måneder, hvis der er begrundet behov herfor.
Stk. 5. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan fastsætte vilkår for anvendelse af en anmeldt tilsætning, herunder at anvendelsen kun tillades for en begrænset periode, eller at den anmeldte tilsætning kun må anvendes i visse produktkategorier.
Stk. 6. Anmeldte tilsætninger af vitaminer eller mineraler må kun anvendes i overensstemmelse med oplysningerne i anmeldelsen.