Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 475/2026 · Bekendtgørelse om ledelse og styring af fondsmæglerselskaber m.fl.

BEK 475/2026 ст. 16

Videregivelse af beføjelser

ДействуетОфициальный текст

Direktionen skal sikre, at der foretages kontrol af alle væsentlige risikobehæftede opgaver, herunder af 1) overholdelse af samtlige grænser fastsat af bestyrelsen i henhold til § 6, stk. 3, nr. 1, og grænser fastsat i lovgivningen, 2) overholdelse af videregivne beføjelser, jf. § 15, 3) dispositioner, hvor fondsmæglerselskabet handler i henhold til fuldmagt fra kunder eller modparter, og hvor fondsmæglerselskabet har forpligtet sig til at overholde grænser for risici, herunder placeringsgrænser, 4) dispositioner, hvor fondsmæglerselskabet har forpligtet sig til at overholde grænser for risici aftalt med modparter, for eksempel i rammeaftaler om handel med finansielle instrumenter, 5) indsamling og behandling af data, som fondsmæglerselskabet anvender som grundlag for at vurdere risici og træffe forretningsmæssige beslutninger, og 6) andre opgaver, som af anden årsag kan medføre væsentlige økonomiske eller andre væsentlige risici for fondsmæglerselskabet, herunder disponering af fondsmæglerselskabets konti og opgaver i forbindelse med fremskaffelse eller udarbejdelse af grundlag for regnskab og fastsættelse af fondsmæglerselskabets individuelle solvensbehov.

Stk. 2. Direktionen skal sikre, at kontrollen udføres af en anden enhed end den, der har udført opgaven, jf. § 11, stk. 1, medmindre kontrollen har karakter af afstemning, overvågning af om forretningsgange overholdes, fejlfinding eller lignende, og kontrollen i det konkrete tilfælde er betryggende.

Stk. 3. Direktionen skal sikre, at der foretages kontroller omfattet af stk. 1, med passende intervaller, afhængigt af fondsmæglerselskabets størrelse, den enkelte risikos væsentlighed og størrelse set i forhold til fondsmæglerselskabets forretningsmodel, aktivitetsområde, kompleksiteten af de pågældende risici og fondsmæglerselskabets kapitalforhold.

Stk. 4. Direktionen skal sikre, at administrative opgaver udføres på en betryggende og ensartet måde, og at forretningsgange m.v. bliver overholdt.