Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 400/2026 · Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise

BEK 400/2026 ст. 12

Almindelige bestemmelser for indretning af produktionssystemer og opstaldning

ДействуетОфициальный текст

Stalde, stier, hytter, inventar og redskaber til grise skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer.

Stk. 2. De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor grise holdes, navnlig til konstruktion af bokse samt udstyr, som grisene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for grisene, herunder med skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre grisene skade. Materialerne skal kunne rengøres og desinficeres effektivt, og de skal være udformet, fremstillet, installeret og vedligeholdt på en sådan måde, at grisene ikke kommer til skade.

Stk. 3. Gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte som nødvendigt for at forhindre lugt og for at forhindre, at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes.