Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 348/2026 · Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser

BEK 348/2026 ст. 22

Godkendelse af udbydere og fremgangsmåde ved ansøgning

ДействуетОфициальный текст

Ansøgning om at blive godkendt til at udbyde en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse skal indsendes til Akkrediteringskontoret i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Godkendte udbydere, som ønsker at udbyde yderligere obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser, skal ansøge herom efter samme fremgangsmåde.

Stk. 2. Ansøgningsskemaet findes på Akkrediteringskontoret i Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 3. Til ansøgningsskemaet skal vedlægges 1) uddannelsesplaner, jf. § 14 og bilag 1, og 2) dokumentation for undervisernes kvalifikationer, jf. § 15.

Stk. 4. Udbyder skal endvidere i ansøgningen oplyse om sine organisatoriske og ledelsesmæssige forhold ved administrationen af arbejdsmiljøuddannelsen, herunder udbyders virksomhedsstruktur, den enhed, der ansøger om godkendelse, samt navn og stilling på den ansvarlige leder for arbejdsmiljøuddannelsen.

Stk. 5. Akkrediteringskontoret i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udarbejder på baggrund af ansøgningen en begrundet indstilling, som sendes til Arbejdstilsynet, jf. § 19. Arbejdstilsynet træffer herefter afgørelse om ansøgningen og meddeler denne til ansøgeren.