BEK 342/2026 ст. 16

En professionsbacheloruddannelse er normeret til 180 eller 195 ECTS-point, men kan have en normering på op til almindeligvis 240 ECTS-point, jf. dog § 17.

Stk. 2. En professionsbacheloruddannelse består af følgende, jf. dog § 17: 1) Uddannelseselementer, der udmønter uddannelsens faglige områder, som fastsat i uddannelsesbilaget, jf. stk. 3. 2) Praktik med et samlet omfang på mindst 30 ECTS-point. 3) Professionsfaglig bacheloreksamen på 10, 15 eller 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode med henblik på at søge løsning på en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.

Stk. 3. Uddannelseselementerne udbydes som: 1) Nationale fagelementer, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen, jf. § 23. De nationale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til mindst 90 ECTS-point, jf. dog stk. 4, hvoraf mindst 45 ECTS-point skal gennemføres i uddannelsens første år. 2) Lokale fagelementer, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen, jf. § 23. De lokale fagelementer skal have et samlet omfang, der svarer til mindst 10 ECTS-point og til højst 60 ECTS-point, hvoraf mindst 5 ECTS-point tilrettelægges som valgfag.

Stk. 4. I uddannelser, der er tilrettelagt med flere bekendtgørelsesfastsatte studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de nationale fagelementer omfatte mindst 60 ECTS-point, der er fælles for alle studerende, uanset valg af studieretning.