BEK 331/2026 · Bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser
BEK 331/2026 ст. 3
En a-kasse har ret til refusion fra staten for ydelser, der er udbetalt med rette, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis det er åbenbart, at en a-kasse har begået fejl i sagsbehandlingen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som følge heraf træffer afgørelse om, at medlemmet har ret til en ydelse, falder a-kassens ret til refusion væk.
Stk. 3. Refusionen falder væk for perioden indtil tidspunktet for styrelsens eller beskæftigelsesudvalgets modtagelse af sagen eller et tidligere tidspunkt fastsat i styrelsens eller beskæftigelsesudvalgets afgørelse. Hvis styrelsens eller beskæftigelsesudvalgets afgørelse skyldes a-kassens forkerte vejledning af medlemmet (realudligningsprincippet), har a-kassen dog ret til refusion for ydelser, der udbetales for perioder efter det tidspunkt, hvor fejlen bliver konstateret.