Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 328/2026 · Bekendtgørelse om udskydelse af virksomheders pligt til rapportering om bæredygtighed og afregistrering af revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering

BEK 328/2026 ст. 1

ДействуетОфициальный текст

For store virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, omfattet af regnskabsklasse D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, der på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på mere end 500, har årsregnskabslovens § 99, stk. 2 og § 99 a først virkning for regnskabsår der starter den 1. januar 2027 eller senere, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider mindst én af følgende størrelsesgrænser: 1) En nettoomsætning på 3.530 mio. kr. 2) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 1.000.

Stk. 2. For virksomheder omfattet af stk. 1, hvis regnskabsår er påbegyndt før den 1. januar 2027, finder § 99 a og regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse.

Stk. 3. Uanset stk. 2 kan virksomheder, der er omfattet af stk. 1 for regnskabsår, der begynder før den 1. januar 2027, vælge at udarbejde deres bæredygtighedsrapportering efter årsregnskabslovens § 99 a.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på modervirksomheder, som aflægger koncernregnskab. Størrelsesgrænserne i stk. 1 opgøres for koncernen som helhed.

Stk. 5. For virksomheder, der er omfattet af stk. 1, som før bekendtgørelsens ikrafttrædelsesdato har valgt en eller flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven, § 11, stk. 1, i erhvervsvirksomhedsloven eller § 75 a, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af den eller de valgte revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere ikke særskilt vedtagelse.

Stk. 6. Ved afregistrering efter stk. 5 finder § 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven, § 11, stk. 2, og § 19 i erhvervsvirksomhedsloven og § 75 a, 3. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, ikke anvendelse.

Stk. 7. Afregistrering efter stk. 5 kan ikke foretages efter førstkommende ordinære generalforsamling eller lignende møde i et tilsvarende godkendelsesorgan, som er afholdt på bekendtgørelsens ikrafttrædelsesdato eller senere.