Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 311/2026 · Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser

BEK 311/2026 ст. 33

Gennemgang af uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer

ДействуетОфициальный текст

Uddannelses- og forskningsministeren kan udtage uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til en gennemgang.

Stk. 2. En uddannelse eller et uddannelsesudbud kan udtages til en gennemgang, hvis uddannelsen eller udbuddet set i forhold til beslægtede uddannelser afviger væsentligt på centrale indikatorer, herunder ved lav overgang til beskæftigelse, lange gennemførelsestider eller særligt stort frafald. Udtagelse kan endvidere ske efter begrundet anmodning fra Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter, en censorledelse, de studerende m.fl.

Stk. 3. For uddannelser og uddannelsesudbud, der efter forudgående høring af de berørte uddannelsesinstitutioner udtages til gennemgang, gennemfører Uddannelses- og Forskningsstyrelsen med inddragelse af Akkrediteringsrådet og dets sekretariat en indledende vurdering med henblik på valg af metode for gennemgangen af uddannelsen eller udbuddet.

Stk. 4. Ministeren træffer på baggrund af den indledende vurdering afgørelse om, hvorvidt uddannelsen eller uddannelsesudbuddet skal uddannelsesakkrediteres, eller om der skal gennemføres en undersøgelse af, hvorvidt udvalgte kriterier i bilag 2 fortsat er opfyldt. Ministeren kan endvidere træffe afgørelse om, at der skal gennemføres et ministerielt tilsyn eller iværksættes en tværgående evaluering med henblik på en bredere belysning af problemstillingerne.